To verdener

Nu er vi fem volontøser blevet intoduceret for det hvide Nigeria - Og sikken en verden.
Det hele staretde en tirsdag middag. Maria og jeg valgte efter arbejde at gå en tur ned til vejen efter frisk frugt. Der mødte vi hvide Johan fra Sydafrika. Et par dage senere stod han i vores stue og to dage derefter befandt vi os i et kæmpe hus, omringet af hvide mennesker, til en kæmpe fest med masser af kød - en mangelvare i vores køleskab.

Her blev vi præsenteret for hele gruppen af vigtige folk; en leder af kantinen på universitet, en fysikprofessor, en ingeniør, en leder af en fin universitetsklub, en læge og en leder af en tekniskskole. I dette selskab er pengene mange og intet er umuligt at skaffe. Her bytter man tjenester med hinanden og er hinandens nærmeste kontakter. Det hele virkede meget surrealistisk og denne luksuriøse verden virkede så langt fra vores dagligdag - hvor vi dog ikke kan klage over enorme mangler.

Hvor søde disse mennesker end er og hvor godt de end vil gøre det for os, så er vi alle fem enige om, at deres afrikanske drøm ikke er den samme som vores. En del af vores rejse er at leve som vi gør, med alt hvad vi har brug for, men dog uden den luksus som disse mennesker omgiver sig med. Vi vil have Nigeria ind under huden, med alt der hører sig med. Og hvor er det bare lykkedes til fulde.

Men vi er også enige om at de er gode kontakter at have. Bla har vi gennem dem skaffet nye bænke til skolen. Og en af eleverne der er næsten blind skal med forbi lægen, hvis kone er øjenlæge. Så måske er goderne for overflødige for os, men for de mennesker vi omgiver os med til daglig, er disse folk som sendt fra himlen.

Ellers går livet stadig sin vante gang her på REMI. For nogle dage siden fik vi, alt for tidligt, vores første regn. Siden da har støvet lagt sig som et tykt tæppe henover himlen og har ikke tilladt solens stråler at nå ned til jorden. Derfor er temperaturen også faldet til cirka 35grader. Dette har medført kuldegysninger og indpakning i tæpper om natten blandt os fem - her er jo næsten koldt. Nu prøver vi at vænne os til støvet der er overalt. Derudover har vi haft besøg fra Danmark. Horne efterskole, min gamle efterskole, der for to uger bor på kostskolen Mbamba har været en tur forbi REMI. Det var hyggeligt at se sine gamle lærere igen, selvom en dog manglede.

Udover støvet prøver vi også at vænne os til, at opholdet på REMI lakker mod sin ende. Allerede d. 9. april går skolen på påskeferie og børnene vender ikke tilbage før vi er rejst hjem. Det er trist at tænke på, så vi suger til os og nyder hvert et øjeblik - øjeblikke som vil følge os, også når vi vender hjem til vores luksuriøse verden i Danmark.