Endnu en weekend er kommet og gået...

So… Whats new? Der sker noget hele tiden og det er svært at holde styr på det hele. To ting er dog ganske sikkert; at sove længe og være konstant rene er umuligheder når man bor på REMI.

I fredags var vi som planlagt ude i den fattige landsby Mbamba Out. Da vi først skulle være derude omkring kl. 14.30 regnede vi med, at vi kunne have vores første sove-længe-dag. Vi blev klogere…
Omkring kl. 3 begyndte de fire vagthunde at gø og galpe, klokken cirka 5 gik kalkunerne i gang, ved 6tiden begyndte vores nabo at synge afrikanske sange, 6.30 var det skolens bus der hostede og hakkede fordi den ikke ville starte, omkring klokken 7 begyndte de første børn at ankomme larmende til skolen og kl. 7.45 blev den daglige morgensamling sat i gang, (og her bør man notere sig, at det foregår LIGE udenfor vores vindue.) Da det om fredagen er idrætsdag på skolen betyder det, at der herefter ikke er mere ro. Børnene løber rundt, synger, leger og larmer udenfor vinduerne mens de kalder på os. Og så var den sove-længe-dag ødelagt.

Det var en rigtig hyggelig men også overvældende dag i Mbamba Out. Omkring 100 børn valgte at dukke op. Vildt! Men som alle andre børn vi har mødt var de fantastiske og vi elskede at lege med dem. Bagefter var vi trætte og orkede intet andet end at komme hjem og dovne.

Så kom lørdagen, hvilket betyder; ingen børn og mulighed for at sove længe. Eller også gør det ikke…
Efter to uger i det afrikanske land har vi åbenbart vænnet os til det umulige i at sove længe. Omkring klokken syv vågnede jeg, svedene og lugtene, (this is not new,) velvidende at der ikke ville blive mere søvn den morgen. Heldigvis havde vi ikke andet program lørdag end en lille markedstur, (og en uplanlagt tur hos mekanikeren, for Gud ved hvilken gang. Vi er vist blevet det man kalder gode kunder. Eller snydt!)

Søndag stod den på kirke i Mbamba Out. Gudstjenesten varede i tre lange timer, var på hausa, (et af sprogene hernede,) hvilket betød, at vi ingenting forstod. Og desuden foregik den i bagende hede. Efter to timer sad vi der, klemt sammen på første række, med en propel overhovedet der larmende og snurrende advarede om, at den til hver en tid kunne falde ned. Ryggen var blevet følelsesløs pga de hårde træbænke, sveden piblede ned alle vegne og efterlod snavset på ens krop i små kager hist og her, håret klistrede til huden og tøjet føltes tungt og varmt. Men så langt om længe skete der noget. Trommerne blev fundet frem, stemmerne steg i styrke og dansen satte ind. Måske er hausa kun for folk der taler hausa, men heldigvis er musik og dans et universalt sprog, så her kunne vi, måske ikke følge med, men i hvert fald forstå. Og vi glemte alt om sved og snavs i de næste fem minutter og var bare optaget af at nyde og suge ind. Langt om længe oplevede vi en del af den nigerianske gudstjeneste når den er bedst.
Senere søndag mødtes vi med de piger vi skal lave perler sammen med. Og vi fik et lille indblik i hvad de ellers går og laver. Derefter inviterede vi Mette og Alex, vores danske kontakt- og støttepersoner i Nigeria, på aftensmad. Vi havde en hyggelig aften og fik snakket både sjov og alvor.

I dag, mandag har set ud som den plejer; hjælpeundervisning først på dagen, senere leg og underholdning i henholdsvis playing – og special class.
I dag har dog også været dagen hvor vi har fået vores første afrikanske outfit. I morgen står den på besøg hos skrædderen til diverse rettelser og ellers er det bare endnu en tirsdag som tirsdagene nu er hernede; fyldt med nye oplevelser og nyt at tage sig til.

Lige nu sidder jeg i vores stue med en af de andre piger, Maria. De andre er hoppet i seng eller forsøger at vaske sig i lyset fra pandelamperne. Udenfor høres sang fra moskeen og andre lyde der på en gang er fremmede, men som efterhånden også begynder at lyde velkendte. På gaskomfuret står elkedlen med vand til the, på bordet flyder det med flasker og på gulvet står baljen med mit vasketøj. (Det havde nu været rat at vide, at børnene i playing class ikke bruger ble. Så havde jeg nok ikke løftet ham op når han lugtede på den måde. OBS til kommende volontører: Brune pletter er ikke særlig lette at få af tøjet når man vasker det i hånden.)
I morgen starter en ny dag med undervisning, leg, sjov og forhåbentligt en masse nye oplevelser. Jeg glæder mig til det hele og vil derfor nu krybe under myggenettet og lade dagen i morgen indfinde sig.
Sov godt…