torsdag den 18. februar 2010

En hverdag begynder at tage form...

Så lakker endnu en uge med enden og vi har snart tilbragt to uger på REMI – og sikke mange oplevelser og indtryk vi er blevet præsenteret for.

I denne uge er vi begyndt på vores undervisning i primary klasserne. Når der er 37 elever i klassen er det svært for læreren at hjælpe hvor det er nødvendigt og derfor består vores arbejde i at tage de svageste elever med ud af klasserne og hjælpe dem med det de har svært ved. Det er et krævende men også utrolig spændende arbejde. I dag arbejde jeg med en rigtig sød pige der har ekstrem svært ved at læse og skrive engelsk. Hun snakker sproget okay, men ligeså snart det skal ned på papir går det galt. Jeg har vendt for hendes engelsklærer at det kan være hun er ordblind. Så vi har snakket om at sætte ind med en intensiv undervisning der dækker hendes behøv. Det kunne være virkelig interessant at være en del af.
Udover primary klasserne bruger vi stadig meget tid i special og playing klasserne. Og børnene er ligeså dejlige som i sidste uge. Jeg tror, at vi alle nyder arbejdet her, som både er hårdt og krævende, men også spændende og lærerigt.

Udover at være optaget af arbejdet på skolen, begynder vi også at have en idé om hvordan vores hverdag ser ud. Vi står op, laver morgenmad – vi fandt ret hurtigt ud af, at pulvermælk ikke lige var noget for os, så hver morgen står den på havregrød, vi vasker op, tager i skole kl otte og hjælper ved undervisningen i primary klasserne, senere deler vi os ud mellem playing og special klasserne hvor vi er indtil middag. Og der holder vi så for det meste fri. Skal vi på markedet eller andre steder hen plejer det at foregå omkring kl 13 så vi lige kan nå at få lidt middagsmad inden. Aftensmaden skiftes vi til at lave og det samme med opvasken. Så står den ellers bare på afslapning og hygge indtil vi, for det meste, hopper tidligt i seng. Sådan ser det i hvert fald cirka ud fra mandag til og med torsdag.
Hver fredag holder vi fri fra REMI for at være en del af et andet projekt. Vi starter først rigtigt op med projektet i morgen så derfor kender jeg ikke alle detaljerne. Men planerne er, at vi skal ud i det der hedder Mbamba Out, en lille fattig landsby i nærheden af den kostskole Mrs. Bongi driver. Her skal vi mødes med en masse børn og nogle kvinder, lave en kæmpe portion mad og bagefter lege med børnene. Jeg tror, at vi alle glæder os rigtig meget til at se hvad det kan blive til, nogle af børnene har vi nemlig allerede mødt og de er helt fantastiske.

Udover det skal vi mødes med nogle andre fattige børn, primært gadebørn, som vi skal hjælpe med at lave perlesmykker som de derefter kan sælge og få en lille indtjening ud af. Vi har masser af ideer til små projekter rundt omkring så vi glæder os til at komme rigtig i gang med det hele.

Denne gang blev det hele lidt tungt af info, men det skal også til engang imellem.
Jeg har det stadig rigtig godt og nyder hvert et sekund. Og jeg synes det er vildt at tænke på, at der allerede kun er 2,5 måneder tilbage af turen.- Jeg savner selvfølgelig folk derhjemme, men det her er også bare en kæmpe oplevelse.
Jeg håber i nyder sneen derhjemme, her bliver det bare varmere og varmere. Nu står den på frokost og bagefter internet på kostskolen på Mbamba. J

7 kommentarer:

  1. Hej Sophie!

    Dejligt at høre lidt om jeres hverdag, og også lærerigt. Kan bedre danne mig et indtryk af, hvad det er, du beskæftiger dig med. Ha´det godt og nyd varmen :-)

    SvarSlet
  2. Siger det samme som Annie, dejligt med info så vi her hjemme bedre kan følge med og bedre forstå hvad det er i laver. Men lyder utroligt spændende og hvilke erfaringer du får, som du kan tage med dig. :)
    Pas på dig selv <3

    SvarSlet
  3. Hej Sophie. Har lige læst dine ord for Rasmus, han synes det er spændende, at høre om hvordan det går.
    Kuns Rasmus og Bib

    SvarSlet
  4. Hils Mrs. Bongi fra mig! Her er vinterferien endelig indtruffet... og mon ikke familieforøgelsen sker i ferien eller lige bagefter... Liza har i al fald termin om lidt.

    SvarSlet
  5. Few of us can do great things, but all of us can do small things with great love."

    Citat: Moder Theresa

    Elsker dig og elsker at læse nyt fra Sophies verden. You are always on my mind <3 knus fra din mor.

    SvarSlet
  6. Hej Sophie. Hvor nyder jeg at læse, om dine oplevelser - jeg kan næsten se, føle, høre, smage og lugte Nigeria ( og hvor er det skønt midt i en snestorm godt pakket ind i et tæppe på sofaen).
    Jeg fornemmer, at det er de "skæve" børn, der især har en stor plads i dit hjerte ( det har jeg også selv oplevet med dig på Klodshans), og hvor er de bare heldige at komme i dine arme og få en varm plads i "Sophies verden".
    Tak for de fantastiske billeder, de giver et godt indblik i din hverdag.

    Pas godt på dig selv.
    Bolette

    p.s. giv lige de kære små børn et ekstra kram fra mig.

    SvarSlet
  7. Hej sødeste Sophie :)
    Det lyder bare så fantastisk det hele! Er så glad for at læse dine blog-indlæg :-) Det er et imponerende stykke arbejde du gør dernede, og det er dejligt at høre at du har det godt, og nyder tilværelsen.
    Jeg må indrømme at jeg savner dig herhjemme, og glæder mig til du kommer hjem igen - så vi kan komme en tur på Billy's eller Bjesken hihi..
    Pas på dig selv, og nyd det dernede i varmen.
    Knus fra Lærke

    SvarSlet